INNOVERSITY Publications in Danish

INNOVERSITY PÅ DANSK

Denne samling af danske artikler fra INNOVERSITY Research er alle skrevet af Ph.D. Susanne Justesen og omhandler forskellige aspekter af innovation, homogenitet, diversitet og ledelse.
OPGØR MED ENSRETNINGEN PÅ ESPLANADEN
Juli 2007: Susanne Justesens sidste blogpost/klumme på Berlingske Business.dk, hvori hun glædes over at der tilsyneladende udgår nye toner fra konservatismens højborg AP Møller Maersk; der hidtil har fremstået som een af landets fremmeste producenter af rip-rap-rup effekten. Blæser der mon nye vinde på Esplanaden?
Download Opgør med ensretningen på Esplanaden?
29 Juni 2007: Blogpost i Berlingske Business om den eklatante mangel på service-design i forsikringsbranchen. Susanne Justesen fortæller her om sin egen oplevelse med at skulle tegne en bilforsikring der endte som et sandt studie i ikke-service, serielle frustrationer og ikke mindst et trøsteløst antal af timer tilbragt i selskab med afsindig dårlig telefonmusak i øregangen. Tænk hvis jeg i stedet var blevet mødt af forsikringsselskaber, der havde designet deres service til mig - deres kunde - udfra principperne om at designe den gode kundeoplevelse - fra start til slut. Her kunne man godt lære lidt fra Hollywood...
Download Service-innovation i forsikringsbranchen
NÅR INNOVATION FOREGÅR UDENFOR
22 Juni 2007: Blogindlæg i Berlingske Business om hvordan innovation ofte kommer alle mulige andre steder fra end fra egne laboratorier og egne udviklingsafdelinger.
Download Innovation foregår udenfor
MERE PUNK I INNOVATIONSINDSATSEN
15 Juni 2007: I denne blog-post på Berlingske Business.dk funderer Susanne Justesen over hvad vi kan lære af 70'ernes punkbevægelse. Hun inspireres af Martin Hall hans konstante opgør med det etablerede, som hun mener vi i erhvervslivet kan lære meget af. Martin Hall har nemlig, ligesom punkbevægelsen som han selv udsprang fra, hele sin karriere defineret sig selv i opposition til det etablerede. Og er det ikke netop den slags kreativ destruktion vi i virkeligheden har brug for i erhvervslivets innovationsindsats? Vi har brug for nogen der tør være anti-sociale, som tør bryde med de etablerede social normer.
Download 'Mere punk i innovationsindsatsen'
INNOVATIV ELLER EFFEKTIV
8. juni 2007: Blogindlæg af Susanne Justesen på Berlingske Business.dk, hvor hun problematiserer forventningen om at vi skal være både effektive og innovative på samme tid, hvilket Susanne ganske enkelt ikke mener er muligt. Vi kan som mennesker sagtens finde ud af at være både innovative og effektive, men er det ikke en illusion at tro, at vi skal kunne være det samtidig?
Download 'Innovativ eller effektiv?'
SAMME JOB I ÅREVIS? NED I LØN!
6 juni 2007: Det er vigtigt at kunne fastholde sine medarbejdere, men ikke altid. For vi ved at evnen til at levere innovation, udvikling og kreativitet ofte falder efter ca fire år i samme stilling. Derfor må det ikke være nogen ambition i sig selv at kunne fastholde sine medarbejdere i samme job for længe. Sådan skriver Business.dks faste innovations-blogger Susanne Justesen i et provokerende indlæg, hvori det bl.a. også hedder:"En to-cifret gennemsnitsanciennitet på afdelingsniveau bør således vække alvorlig bekymring i virksomhed der har som ambition at være innovativ. Måske man skulle overveje at indføre, at personer der har siddet i samme stilling i fire år eller derover ganske enkelt går et løntrin ned for hvert år vedkommende bliver siddende i samme stilling."
Download 'Bør anciennitet trække ned i løn?'
INNOVATION: COCA-COLA MOD PEPSICO
30 maj 2007: I dette blog-indlæg på Business.dk beretter Susanne Justesen om hvordan de to sodavands-giganter har vidt forskellige tilgang til at arbejde med innovation; og hvad vi andre kan lære af dem og deres kamp mod hinanden.
Download 'Coca-cola vs PepsiCo'
DEN HOMOGENE LEDERGRUPPE
25 maj 2007: En af de faktorer vi sjældent er opmærksomme på i forhold til at hvordan vore virksomheder bliver mere innovative er ledergruppen, og den flaskehals en homogen ledergruppe rent faktisk kan udgøre.
Download 'Den homogene ledergruppe'
HVAD SØREN FOREGÅR DER HOS SAS?
22. maj 2007: Ingen tvivl om at det er turbulente tider i flybranchen, hvilket skaber forskellige reaktioner rundt omkring i branchen, hvor selskaberne konsoliderer sig eller satser massivt på at innovere sig igennem turbulensen. Sådan skriver Business.dk faste blogger om begrebet innovation i alle dets afskygninger, Susanne Justesen. "Fællesnævneren for de selskaber, der synes at klare sig bedst, er en markant innovationsindsats for at forbedre og konstant nytænke Den gode kundeoplevelse samt medarbejdertilfredshed. Det interessante her er, at det synes at være lige præcis på de to fronter, hvor konkurrenterne sætter massivt ind, at SAS har aller sværest ved at være med," skriver Susanne Justesen.
Download 'Behov for mere innovation hos SAS'
DET ENSOMME GENI ER EN MYTE
18 maj 2007: Det er efterhånden ved at være en veletableret myte omkring innovation, at den gode idé opstår inde i hovedet på det ensomme geni, der helst bor enten på loftet eller i en afsondret garage, isoleret fra andre mindre geniale åndsfæller. Sådan skriver Business.dk faste innovations-blogger Susanne Justesen. hun tilføjer bl.a. "Ofte er historien bag innovation ofte en ganske anden, for selv om det ofte er blot et enkelt navn, der hæftes på en innovationssucces, så står der ofte en større gruppe mennesker bag de store opfindelser og bag den banebrydende innovation."
Download 'Det ensomme geni er en myte'
SOCIALT ANSVARLIG INNOVATION
11. maj 2007: Det er blevet gevaldig hot at være socialt ansvarlig! Stort set hver eneste dag introducers nye ideer, produkter og koncepter som vil mere end bare tjene penge. Det at være socialt ansvarlig og ville en bedre verden er ikke længere blot en øvelse forbeholdt NGO'er, venstrefløjspartier og retfærdighedshungrende unge. Nu vil vi allesammen være med. Såsan skriver Business.dk innovationsblogger Susanne Justesen
Download 'Innovation for en bedre verden'
INNOVATION PÅ ØL-FLASKER
5. maj 2007: Det har jo i ganske mange år stået lidt sløvt til med innovationskraften på øl-markedet, hvor vi indtil slutningen af 1990erne allesammen måtte "tage til takke" med at drikke de selvsamme øl som dem der blev drukket i huset på christianshavn. Men så begyndte der at ske noget!
Det stagnerende ølsalg fik sat gang i innovationskraften, en række nye øl og bryggerier har set dagens lys. Sådan skriver Business.dk innovationsblogger Susanne Justesen
Download 'Innovation på øl-flasker'
ER DET DEM SOM STRITTER DER RYGER?
24. april 2007: Efter en længere periode med opsving har vi nu taget hul på de store sparerunder, og her er det først DR og på Berlingske Tidende der står for. Rigtig mange hoveder skal rulle og navnene er netop i disse tage ved at blive trukket op af hatten. Det interessante bliver så at se hvem der ryger? Er det mon dem som vi allesammen synes er de mest kompetente? Og dem vi rigtig godt kan lide? Er det mon dem som passer så godt ind og har været en vigtig del af kulturen i årevis der ryger? Eller er det hende eller ham som er anderledes? Irriterende? Kan og vil noget andet end alle vi andre?
Download 'Er det dem der stritter der ryger?'
RAPPORT FRA WORLD INNOVATION FORUM
21. april 2007: Endnu en blogpost fra Susanne Justesen, hvor hun rapporterer fra World Innovation Forum - uden selv at være tilstede. Og det er jo en fantastisk tid vi lever i når man alligevel kan følge med, selvom den foregår ca 9000 km herfra; i Orange County i Californien. Men arrangørerne har sikret at der blogges, rapporteres og formidles indhold så snart en ny taler har forladt podiet. Een af de bedre præsentationer kom fra Whirlpools Michael Thieneman. Whirlpool, som er een af USAs største hvidevare producenter, satte for ca fem år siden for alvor innovation på dagsordenen, og Thieneman fortalte på konferencen hvordan de begyndte med at træne deres ledere til at se verden med nye øjne.
Download 'Rapport fra World Innovation Forum'
ER INNOVATIONS-GIGANTEN SONY PÅ VEJ TILBAGE?
17 april 2007: Der er er vist ikke mange med interesse for innovation som ikke kender til den imponerende innovationshistorie hos Sony; lige fra verdens første Trinitron farve-TV i 1968 til Sony PlayStation der først blev lanceret i 1994, hvor den tredje generation for nylig blev sendt på markedet i Europa. Men der har været stille de senere år - men nu ser der ud til at være nyt på trapperne fra Sony - det bliver spændende at følge
Download
FOR INNOVATIV TIL INNOVATION?
13. april 2007: Det er jo lidt ærgeligt hvis vi i vires stræben efter innovation (som i parentes bemærket IKKE er det samme som at være innovativ) fokuserer så meget på fremtiden at vi glemmer nutiden, i iveren efter at sætte innovation i system. Hvis vi ender med at ansætte en innovation manager, frem for at træne eksisterende ledere i "innovativ ledelse". Eller hvis vi implementerer nye projektstyrings-systemer til at holde styr på ideerne, fremfor at fokusere på hvordan vi skaber og udvikler innovative ideer. For tænk hvis vi ender med at være så fokuserede på at skabe innovation at vi helt glemmer at være innovative?
Download 'For innovativ til innovation?'
SERVICE INNOVATION - DEN SENESTE BUZZ?
3. april 2007: Serviceydelser udgør en stadigt større del af den samlede økonomi, mere end tre fjerdedele af arbejdsstyrken beskæftiger sig ifølge Danmarks Statistik med det at udvikle eller levere een eller anden form for service. Et tal der har været stadigt stigende de sidste mange år. I Danmark ser vi således også dette stigende fokus på service innovation, vi hører bare ikke så meget om det! Men måske det nu er ved at ændre sig. Man kan da håbe - siger innovationsblogger Susanne Justesen på Business.dk
Download 'Service innovation - den seneste buzz?'
FORSKELIGHED SOM DRIVKRAFT FOR INNOVATION
3. april 2007: Susanne Justesen beskriver hvordan innovation opstår når to eller flere former for kendt viden kombineres på nye måder. Innovation er dermed ikke udelukkende noget der foregår i 'dertil nedsatte' produkt- udviklings-afdelinger. Innovation foregår i stadigt højere grad i grænsefeltet mellem discipliner, organisationen og omverdenen, det globale og det lokale, ja selv i grænsefeltet mellem den reelle og den virtuelle verden. Innovation handler derfor i høj grad om at turde navigere i dette grænsefelt, om at turde møde det anderledes og det ukendte - også i Danmark!
Download 'Forskellighed som drivkraft for innovation'
IKONOKLASTISK INNOVATION PÅ AMERIKANSK TV
23 marts 2007: Ordet ikonoklastisk beskriver en person der tør udfordre og ligefrem ødelægge vel-etablerede ikoner og helgenbilleder. Og det er vel i virkeligheden - og i bund og grund - hvad innovation handler om. Når jeg vælger denne overskrift er det fordi jeg er nødt til i særdeles begejstrede vendinger at omtale en ny (og så vidt jeg ved den første seriøse af slagsen) TV-serie der tør kaste sig over emnet "The Business of Innovation".

Download 'Ikonoklastisk innovation på amerikansk TV'
SKAL INNOVATION GØRE ONDT?
20. marts 2007: Ja, det mener jeg faktisk at det skal, og det er ifølge min bedste overbevisning en myte når alt for mange tror at innovation og innovationsprocesser er noget der foregår under stor entusiame, aha-udbrud og åndeløs spænding. Hvis processen ikke gør ondt vil jeg nemlig tillade mig at tvivle på om der overhovedet er tale om innovation!

Download 'Innovation gør ondt!'
SERIEL INNOVATION FRA HOLLYWOOD
Marts 2007: Susanne Justesens blogpost i Berlingske Business.dk, som undersøger hvordan gode TV-serier, som fx de første tre sæsoner af Sopranos, fastholder udvikling, nytænkning og innovationshøjde i sæson efter sæson, ved konsekvent at udskifte instruktører og manuskriptforfattere. Måske vi i erhvervslivet skulle overveje at udskifte vore innovationsledere lidt oftere?
Download Seriel innovation fra Hollywood
ER VI FOR ENS TIL INNOVATION I DK?
Marts 2007: Den første klumme / blogpost Susanne Justesen skrev for Berlingske Business.dk i foråret 2007, som er et opgør med innovationsglansbilledet Danmark. For har vi ikke et problem når vi er så lille et land med så stærke traditioner for ensartedhed? Og hvordan går det i spænd med at være innovativ og anderledes?
Download "Er vi for homogene til innovation i DK?"
DANSK ERHVERVSLIV SAVNER INNOVERSITET I TOPPEN
23 maj 2005: Denne artikel i tidsskriftet "Ledelse i Dag" sætter fokus på betydningen af diversitet i forhold til organisation. I artikler argumenterer Susanne Justesen for, hvorfor det giver mening at tilstræbe størst mulig diversitet på alle niveauer, hvis man ønsker en innovativ organisation. De teoretiske argumenter kobles i artiklen med en undersøgelse af, hvordan det står til med diversitet i toppen af dansk erhvervsliv. Justesen har undersøgt sammensætningen af topledelsen i dansk erhvervslivs Top 30-virksomheder og fremlægger her, hvordan det står til med diversiteten med hensyn
til køn, alder og uddannelse. Og resultatet viser, at homogenitet præger toppen af dansk erhvervsliv. Man rekrutterer ledere, som ligner dem, man allerede har. Susanne Justesen formulerer sin hovedpointe således:
»Vi skal turde diversitet, modstand og kompleksitet på hjemmebanen, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at kunne matche og navigere i den diversitet, modstand og kompleksitet, der hersker på udebanen«.
Download 'For lidt innoversitet i toppen'